Den 15.marts 2021
Indkaldelse til ordinær generalforsamling se under Generalforsamling.
Den 26. februar 2021
Desværre er det ikke muligt for os at åbne rideskolen i denne omgang, da ridning i ridehuset er en indendørs aktivitet som der ikke er blevet åbnet for i denne omgang.
Havde håbet på, at der var kommet en udmelding fra Dansk Rideforbund om at rideskoler fik dispensation til at kunne bruge ridehuset til rideskoleundervisning og kunne sidestilles som udendørs aktivitet.
Denne dispensation har været gældende i den nedlukkede periode dog kun med 5 personer/ryttere i ridehuset ad gangen og kun til motionering af hestene.
Vi finder det ikke forsvarligt at åbne rideskolen, da vi kun må være udendørs. Dette vil i tilfælde af regnvejr ødelægge vores udstyr og vi vil heller ikke byde vores ridelærer at skulle stå ude i øsende regn i 3 - 4 timer og undervise, alternativt at skulle aflyse undervisningen pga regnvejr, blæsevejr m.m. vil heller ikke være hensigtsmæssigt.
Vi håber på at indendørs sports aktiviteter kommer med i næste udmelding den 15. marts.
Hvis dette ikke bliver tilfældet åbner vi under alle omstændigheder til april når vi er gået over til sommertid og det således også bliver lysere og varmere i vejret og forhåbentlig færre regnvejrsdage.
Ovenstående selvfølgelig alt efter smitte tal og udmeldinger fra myndighederne.
Vi glæder os meget til at se jer alle igen, når dette bliver muligt.
Den 14. januar 2021
Kære alle rideskoleelever og forældre
Som i sikkert har hørt er restriktionerne forlænget til den 7. februar.
Dvs at rideskolen stadig holder lukket.
Det indbetalte beløb for januar overføres til den måned vi evt. må starte op igen.
Derfor bedes i sætte jeres månedlige betaling for rideskolehold i februar i bero.
Betalingen for rideskolehold skal ikke forveksles med det årlige kontingent for 2021 til rideklubben som stadig skal betales som der er skrevet om i tidligere opslag.
Vi bruger tiden på at passe alle vores dejlige heste, så de er klar til at møde jer alle igen. Lige nu er Gurli og Mads ved at blive tilredet.
Håber i alle har det godt og vi ved at i savner jeres dag på rideskolen. Derfor lægger vi lidt op i vores Facebookgruppe om hverdagen på gården, så måske jeres forældre kan vise jer, der ikke er på Facebook, de opslag vi lægger op.
Vi glæder os til at se jer alle igen.
Den 4. januar 2021
Det er nu tid til at betale kontingent for 2021.
Kontingentet er 500 kr. som skal indbetales på kontonummer
Reg. Nr. 2343 konto 0722 123 581
Det skal være betalt inden den 1.2. ellers vil der blive pålagt et rykkergebyr på 150 kr. ved udsendelse af rykkerskrivelse.
Husk dette kontonummer benyttes kun denne ene gang om året.
Den 30.12.2020
Hej alle
Som i jo sikkert ved alle sammen - så må vi stadig ikke åbne for rideskolen.
Så nu håber vi på, at den 17. januar bliver lyspunktet, hvor smittetallet er dalet, så vi må åbne igen - men vi må vente på udmeldingerne fra myndighederne til den tid.
I ønskes alle et godt nytår og pas på jer selv der ude.
Fra os alle på Strøgården
Den 24.12.2020
Kære alle sammen
I ønskes en glædelig jul og et godt nytår.
Forhåbentlig bliver det mandag den 4. januar 2021 vi starter op igen. Dette er dog op til myndighederne, så i kan holde øje med om der bliver åbnet for fritidsaktiviteter som vi hører ind under.
Derudover har vi en udfordring med forsamlingsforbuddet hvis dette ikke bliver hævet til mere end 10 personer men tænker måske at dette og ovenstående hænger lidt sammen.
Hvis vi mod forventning ikke må starte igen den 4. januar vil jeres indbetalte beløb for januar måned blive overført til den måned vi åbner igen.
Alle vores ny indkøbte nissehuer til hestene, som vi skulle have redet med hele december, må vi håbe vi kan bruge i december 2021.
Der er nogen af hestene der har været på jule tur - hvilket er en tradition vi har hvert år den 24. december. Dog plejer der at være mange flere af vores heste med på turen - dette kunne desværre ikke lade sig gøre i år pga forsamlingsforbuddet - hvor der max må være 10 personer med på turen.
Vi glæder os til at se jer alle igen i 2021.
Bedste hilsner fra os alle på Strøgården 🎄